Styrk dit selvværd og mindsk din stress

Føler du dig jævnligt stresset og løber efter tiden?
Stopper du op og lytter til din krop og de signaler den giver?
Har du følelsen af hele tiden at halse bagefter?

Hverdagen kræver planlægning og omstillingsparathed
Der er mange krav at forholde sig til i dag og der sker forandringer hele tiden. Det kan være svært at følge med og der stilles større og større krav til din fleksibilitet. Det betyder i praksis, at du knap nok kan nå at lære en ting før den er ændret igen. Det giver høj grad af uforudsigelighed og mangel på vaner og rutiner og påvirker både din selvtillid og dit selvværd.

Kurset giver dig viden og værktøjer til at balancere mellem udefrakommende og indefra kommende krav og behov. Du lærer at justere dine forventninger til dig selv og andre. Kurset hjælper dig til at stoppe op, reflektere og arbejde konkret med, hvad der skal til for at belastningen ændres i praksis. Samtidig får du indblik i, hvordan du kan ændre fortællinger om dig selv og jobbet for at se nye muligheder og så du ikke begrænser dig selv.

Du kender historien med hønen og ægget. Hvad kom først?
På samme måde kan du betragte selvværd og stress. Hvad kom først? Ingen af dem – de er filtret ind i hinanden. Lavt selvværd gør det svært for mennesker at sige nej og dermed belaste sig selv

Frygt er det lave selvværds følger. Frygt for at miste dit job, frygt for ikke at være dygtig nok eller fleksibel nok, kan før til at du ikke passer på dig selv.

En kedelig spiral er startet. For meget arbejde kan give dårlig  samvittighed både overfor dig selv og dem du holder af. Samtidig slider det på dig og du brænder dit lys i begge ender.

Kan du se hvad jeg mener?
Deltag i kurset og fokuser på, hvordan værdier, valg og prioritering skal være i dit liv, for at du trives og har høj livskvalitet. 

Dit personlige stressmønster
På kurset får du viden og redskaber til at afdække og forstå hvad der belaster dig, hvilke valg du har taget og mulighed for at revurdere. Samtidig med at du lærer at forstå din stress, får du også mulighed for at undersøge tanker og følelser og hvad der driver dig! 

Formalia på selvværds og stress kursus:
Deltagerantal: max. 8 personer
Underviser: Psykoterapeut MPF Pia Halsted
Sted: Morelvænget 4, 5700 Svendborg
Tid: mandage fra 19.00 – 21.00 inkl. pause
Forplejning: Kaffe, the, frugt
Priser Normalpris kr. 2.000
inkl. moms for 4 gange a 2 timer.
Tilbud lige nu kr. 1.600,-
Ratebetaling er muligt:  4 måneder

Næste kursus start over 4 gange a 2 timer
Datoer: 7.11 + 14.11 + 21.11 + 28.11 2022

Tryk på billedet for at læse mere om kurset eller klik her for at tilmelde dig